Taarbækdalsvej 1B, 1. TV., 2930 Klampenborg

Lige overfor Taarbæk havn udbydes nu denne yderst velindrettede 4 værelses lejlighed med 2 dejlige altaner.

Den ene med udsigt til havet og den anden med udsigt ind mod Dyrehaven og med skøn aftensol.
Lejligheden ligger på 1.sal i en aldeles pæn og velholdt hvidpudset ejendom beliggende lige midt i det hyggelige Tårbæk mellem Øresund og Dyrehaven. Den markante hvide ejendom blev indtil 1937 drevet som hotel, hvorefter den blev indrettet til lejligheder og herefter fik status som udlejningsejendom.
Taarbæk bærer præg af at være et forhenværende fiskerleje og er idag en lille hyggelig bydel nord for København med en blanding af stråtækte hus, murermestervillaer og beboelsesejendomme og med et helt unikt lokalmiljø, som ikke findes andre steder så tæt på København.

Lejligheden indeholder 98M2 meget veldisponeret bolig med entré, oprindeligt køkken, spisestue med adgang til vestvendt altan og aftensol, stor stue med hjørnevindue, adgang til østvendt altan og udsigt til Øresund, 2 gode værelser samt oprindeligt badeværelse. Ved at nedlægge en væg mellem køkken og spisestue, kan man etablere et stort lyst køkken alrum med direkte adgang til stor vestvendt altan.
Der er brugsret til kælderum, fælles vaskeri, fælles velpasset haveanlæg samt tagterrasse med panoramaudsigt over Øresund.

For yderligere oplysninger/fremvisning kan repræsentant for sælger Ulla Søndermark kontaktes på tlf. 22 32 19 42 eller på mail us@aruphvidt.dk

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.